Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT |

Region SyddanmarkHandicapcenter Fyn


Handicapcenter FynpilVi tilbyderpilSådan arbejder vi

Sådan arbejder vi

Handicapcenter Fyns pædagogiske værktøjskasse rummer en række faglige metoder.

KRAP

I Handicapcenter Fyn er KRAP den gennemgående pædagogiske metode. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuserende, Anerkendende Pædagogik. Det er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker.
Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker. Det sker ved at inddrage de kognitive teorier og behandlingsformer. Metoden har desuden en konstruktiv forståelse af mennesker i dets miljø.
KRAP er en pædagogisk teori, der bygger på praksis, da det altid er i praksis, det vil vise sig, om en ide, en forståelse eller en metode har værdi.
KRAP har konkret medført, at der er udarbejdet ressourceblomst i forhold til alle borgere. Her kan personalet og pårørende se hvilke ressource der kan bygges videre på.

Rehabilitering

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. (Citat: Hvidbogen om Rehabilitering)
I Handicapcenter Fyn tager mål og delmål altid et rehabiliterende udgangspunkt. Der er således fokus på, at borgerne støttes i at bruge og udvikle de ressourcer de har. Med rehabilitering forstår vi tre ting. For det første at borgeren genvinder evner, de har haft tidligere. For det andet; at de udvikler evner og potentialer, de allerede har, og som kan udvikles yderligere. For det tredje; at vi sikrer borgeren fastholder et funktionsniveau længst muligt.

Dagsstrukturer

Selvbestemmelse i eget liv er et bærende princip i centrets indsats med borgerne. Erfaringen viser, at en forudsigelig hverdag med mulighed for selvbestemmelse skaber den fornødne ro og tryghed omkring borgeren. Det giver livskvalitet og mulighed for, at den enkelte borger kan udvikle sig med udgangspunkt i eget potentiale.
I Handicapcenter Fyn er dagsstruktur et vigtigt element i den pædagogiske værktøjskasse. Derfor udarbejder vi for alle borgere på centret en beskrivelse af hverdagen, der har til formål:
• At sikre, at der er en ensartet tilgang til den enkelte borger
• At borgeren ud fra beskrivelsen ved, hvad der forventes af ham eller hende.
• At sikre, at vi ikke fratager borgeren færdigheder, som vedkommende mestrer.
• At der bliver skabt forudsigelighed for den enkelte
Dagsstrukturen bliver udarbejdet på en måde, så det tydeligt bliver beskrevet, hvilken hjælp hver enkelt har brug for i hverdagen.
Den genkendelige tilgang til borgerne, har blandt andet betydet, at kognitivt svagt fungerende borgere, har fået en større fornemmelse af hvad dagen vil bringe. De har fået mulighed for at føle sig trygge i kendte rutiner og vaner.

Pædagogik til borgere med autisme

I Handicapcenter Fyn har vi specialiseret viden i forhold til borgere med autisme - fortrinsvis i forhold til borgere, der har infantil autisme (klassisk autisme) i kombination med andre handicaps.
Struktur er et nøglebegreb i den pædagogik, der knytter sig til mennesker med autisme. Ved hjælp af den samme struktur i alle situationer, skabes der mulighed for, at borgerne kan generalisere fra den ene situation til den anden.  Netop evnen til at skabe struktur er for mennesker med autisme ikke noget de selv udvikler, men noget der skal tillæres.
Strukturen bliver holdepunktet i personens hverdag, der i modsat fald ville være kaotisk.
Strukturen tydeliggør form og indhold, både i de enkelte aktiviteter og i den samlede hverdag. Strukturen sikrer, at den enkelte borger hele tiden ved, hvad han/hun skal, hvor lang tid det tager, med hvem og hvad der skal ske bagefter.
Borgere med autisme er generelt konkret tænkende. Det har betydning for kommunikationen, hvor man bliver man nødt til at formulere sig meget konkret og undgå indforstået tale som f.eks. over- og underdrivelser, ironi og sarkasme, hentydninger osv. Kommunikationen kan opleves som meget unuanceret.
I kommunikationen med borgere med autisme understøttes med flere former for kommunikation f.eks. tegn-til-tale, konkreter, kropssprog, billeder, piktogrammer mm.

Basal Stimulation

Basal Stimulation er et pædagogisk koncept hvor vi ved hjælp af tydelige, genkendelige og meningsskabende sanseindtryk strukturerer, fremmer og følger borgeren imod større selvbestemmelse og selvstændighed.
Konceptet giver os en individuel tilgang til den enkelte borger og giver plejen og samværet en pædagogisk og terapeutisk overbygning, som fremmer og udvikler ikke kun den enkelte borger, men også interaktionen mellem personalet og den enkelte.
I den daglige pleje og omsorg bruger vi Basal Stimulation som en kommunikationsform, hvor borgeren får opmærksomhed på sig selv og sin omverden. Pædagogen har stor bevågenhed på den mindste detalje, i bestræbelserne på at skabe tryghed og en mulighed for at borgeren kan opleve sig selv, hvilket er en forudsætning for at borgeren kan tage initiativ og kontakt til omverdenen.
Basal Stimulation er en rehabiliterende metode, hvor vi i hverdagens gøremål følger og støtter borgeren i at bruge de ressourcer de allerede har og udvikle nye.

Neuropædagogik

Neuropædagogikken har sit udgangspunkt i neuropsykologien, der er læren om og sammenhængen mellem vores adfærd og vores mentale processer. Den tager afsæt i vores viden om hjernens funktion og funktionsnedsættelser.
Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder, der er tilrettelagt i forhold til det enkelte menneske med funktionsnedsættelse.
Formålet er at skabe en større forståelse for det enkelte menneske med funktionsnedsættelse og dermed bidrage til at kompensere for begrænsninger og støtte den enkeltes udvikling.
Neuropædagogikken kan ikke stå alene som det eneste arbejdsredskab, men er et grundlag til at finde de bedste handlemuligheder i arbejdet.

Pædagogik til borgere med Prader-Willi Syndrom

Prader-Willi Syndrom (PWS) er en medfødt sygdom, hvor symptomerne er forårsaget af en fejlfunktion af hjernens hypothalamus, der blandt andet regulerer hormoner og sult.
Personer med PWS har:
• Konstant lyst til at spise
• Manglende mæthedsfølelse
• Lavt kaloriebehov i forhold til jævnaldrende
Personer med PWS bliver livet igennem ved med at opleve virkeligheden meget konkret, ud fra egne aktuelle behov og uden større forståelse for andres følelser og behov. Det medfører at personer med PWS har glæde af en hverdag, der er planlagt, struktureret og forudsigelig. Et særligt fokusområde er kosten, hvor aftaler og regler altid skal blive overholdt. Alle aktiviteter skal være forberedt i mindste detalje.

Pædagogik til personer med demens

I Handicapcenter Fyn har vi specialviden om demens, der er en fremadskridende og uhelbredelig hjernelidelse.
Demens bevirker, at der opstår problemer med at udføre almindelige daglige funktioner, og der kommer ændringer i personligheden og følelseslivet.
Der er udarbejdet et skema specielt målrettet udviklingshæmmede, det er lavet ud fra en demensskala, som gælder for mennesker uden udviklingshæmning.
Vi samler viden gennem systematiske observationer, om ændringer i adfærd og funktionsevne. Det er med til at sikre at den rette sundhedsfaglige og socialfaglige behandling bliver sat i værk.

Redskaber til nedsat kommunikationsevne

Vi benytter i de pædagogiske dagligdag en række redskaber i arbejdet med personer med nedsat evne til kommunikation. De vigtigste er:
• Tegn- til-tale
• Konkreter
• Kropssprog
• Piktogrammer
• Boardmaker

Tegn til tale

Tegn til tale (også kaldet TTT) handler om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er i modsætning til tegnsprog velkendte og forståelige også internationalt, men tegnene skal alligevel læres.

Konkreter

Konkreter er symboler i form af ting, der bliver brugt til for eksempel at kommunikere et ønske om en bestemt handling eller situation.
Som eksempler på konkreter kan nævnes en rulle toiletpapir som konkret for “at gå på toilettet” eller et forklæde som konkret for “at spise”.
Konkreterne bliver ofte brugt i en dag- eller ugetavle, til for eksempel at give brugerne overblik over, hvad der skal ske i løbet af dagen eller ugen.

Kropssprog

Kropssprog er en kommunikationsform, man ikke altid lægger mærke til, men de fleste bruger kropssprog, og det gælder også mennesker uden et ekspressivt sprog.
Kommunikation gennem kropssprog handler om at være opmærksom på bevægelser og ansigtsudtryk. Ved en systematisk observation af for eksempel en selvskadende bruger kan man finde ud af i hvilke situationer, den selvskadende adfærd opstår, og så prøve at justere praksis, indtil den selvskadende adfærd ophører.

Piktogrammer

Piktogrammer er et symbolsystem bestående af klare, hvide tegninger på sort baggrund. Den sorte baggrund mindsker risikoen for fejltolkning i sammenligning med for eksempel fotografier. Piktogrammer søger at indfange forskellige kategorier af emner indenfor idéer, følelser og fritid.

Boardmaker

Boardmaker er et kommunikationsprogram til computere. Programmet indeholder en database med mere end 3000 billedsymboler inddelt i kategorier, der kan blive kombineret med tekst. Boardmaker bliver brugt til for eksempel at give udtryk for ønsker, give informationer om kommende aktiviteter og øve ordlyde. Det bliver også brugt som et læreredskab til arbejdsopgaver.


Senest opdateret den21-09-2020
Skriv tilSocialområdet



Tilgængelighedserklæring