Farvel til Ann Fruergaard som TR.

Efter 18 år som TR for socialpædagogerne, først Strandvænget, herefter Skovhuse, derefter Handicapcenter Sydøstfyn, så Handicapcenter Storebælt og sidst Handicapcenter Fyn – og en del af disse år som næstformand for Lokalt Medudvalg og Fagligt Medudvalg samt medlem af Hovedudvalg, samt TR-udvalget i Socialpædagogerne, og som Kongresdelegeret otte gange, takker jeg af og giver plads til dette i andres liv – og derved plads til andet i mit liv.
Det hele, altså alt det der med TR, startede på Strandvænget februar 2007.
Her ønskede jeg blandt andet at gøre en forskel for mine kollegaer, men havde også lyst til at blive udfordret i denne retning. Derfor stillede jeg mit kandidatur til rådighed, hvilket gik så ganske glat, for jeg var uden modkandidat. Heller ikke dengang var der ligefrem kampvalg, desværre.
Se, det kan jeg efter disse mange år jo slet ikke forstå, da det har været både spændende, udviklende og givet god energi at sidde tæt på beslutninger, blive involveret, få uddannelser/kurser inden for alt det fagpolitiske og møde andre, der brænder for det samme. Det har givet et godt fundament til netværk, der har gode ideer eller kan sende noget relevant, der lige er brug for.
Som TR vokser man ved alle de opgaver, der gives og alle de spørgsmål, der skal reflekteres over og svares på. At være godt forberedt og have hjertet med er respekten ind i både gruppen af kolleger og ledelsen, så vi opnår løsninger der virker. Dette har jeg bestræbt mig på; at stille op for kollegaen, når der har været brug for det, også når det blev svært.
KRAP rækker også ind i TR-arbejdet.
Gå over broen skema 29, Hinandens årsag skema 18, Procesmodellen skema 36 har været relevante, ligesom en del af ovenstående har det fyldt min energikop i bedste skema 35 stil.
Udfordringer har der selvfølgelig også været og lidt præstationsangst indimellem, men jeg ser det som naturligt forekommende, når man stikker næsen lidt frem. Den som intet vover, intet vinder.
Jeg har den holdning, at en TR skal være løsningsorienteret i samarbejde med ledelsen. Dette på trods af vore forskellige agendaer og strategier. Vi fik jo ikke nogen bevægelse – ej heller kvalificerede løsninger, hvis vi var enige om alt. Og hvis vi var det, ville både livet og arbejdslivet være monsterkedeligt.
Kedeligt bliver det ikke for mig, for nu prøver jeg at takke af fra det fagpolitiske – og vil bruge mere tid med det pædagogfaglige og praktiske arbejde med borgerne og egne kollegaer. Jeg er ikke træt af at arbejde, men blot blevet et par år ældre og har nu visse rettigheder (ha ha) og lyst til at leve arbejdslivet anderledes.

TR-tak for nu og kærlig hilsen

Ann Fruergaard, TR for Bostederne HCF i Grejsdalen.