Aktivitets- og samværstilbuddet Nordlys
Nordlys er et aktivitets- og samværstilbud i Nyborg for voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Nordlys er målrettet voksne borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har særlig ekspertise i forhold til Prader-Willi syndrom.
Nordlys ligger i Nyborg tæt på skov og strand og med udsigt over eng. Naturen spiller en central rolle i Nordlys, hvor naturen også er tænkt ind i arkitekturen.
Vi tilbyder en bred vifte af meningsfulde aktiviteter - både indendørs og udendørs - til borgere med særlige behov. Alle aktiviteter planlægges ud fra den enkelte borgers behov og ressourcer, så dagen føles meningsfuld.
I Nordlys tager vi afsæt i Region Syddanmarks socialområdes seks kerneværdier, som sætter en tydelig retning for vores arbejde og styrker samarbejdet med og omkring borgerne.
I Nordlys arbejder vi tværfagligt og tilrettelægger aktiviteterne individuelt for at tilgodese den enkelte borgers ressourcer og behov.
Drømmer du om en arbejdsplads, hvor du kan bringe dine idéer i spil, tage initiativ og virkelig gøre en forskel? Hos Nordlys bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab.
Du er altid velkommen til at kontakte os i Nordlys. Her finder du vores kontaktinformation.