Skip til primært indhold

Job i Låddenhøj

På Låddenhøj bliver du en del af en stor og engageret personalegruppe, hvor vi vægter faglighed, udvikling og fællesskab højt.

Vi er alle på arbejde på samme tid, hvilket betyder, at du hurtigt får en god relation til dine nye kolleger. Sammen skaber vi et miljø, hvor vi hele tiden udvikler os fagligt og styrker vores samarbejde gennem refleksion og nytænkning.

Aktiviteter, der giver mening

Vi brænder for at skabe en hverdag for borgerne, der både er sjov, udviklende og meningsfuld. Aktiviteterne hos os er ikke bare underholdning - de er en vigtig del af borgernes udvikling og trivsel. Vi arbejder systematisk på at blive klogere på vores praksis og på at forbedre den, så vi altid giver borgerne de bedste oplevelser og muligheder.

En tryg start med mentorordning

Som ny medarbejder på Låddenhøj er du ikke ”ny” ret længe. Du får fra starten en mentor – en erfaren kollega, der hjælper dig godt ind i arbejdet, så du føler dig tryg både fagligt og socialt. Vi sørger for en grundig oplæring, hvor du bliver introduceret til vores tilgang til borgerne og deres behov, så du kan give dem den bedste støtte.

Et stærkt tværfagligt team

På Låddenhøj arbejder forskellige faggrupper tæt sammen for at skabe de bedste rammer for borgerne. Vores medarbejdergruppe består primært af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende. Derudover har vi et tæt samarbejde med Handicapcenter Fyns sundhedsfaglige team, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Den brede sammensætning giver os mulighed for at se borgerne fra flere perspektiver og yde den bedst mulige støtte.

Kompetenceudvikling og videreuddannelse

Vi tror på, at faglig udvikling er nøglen til en stærk arbejdsplads. Som medarbejder i Låddenhøj får du tilbudt en fælles introduktion til Handicapcenter Fyn, medicinkursus, KRAP-uddannelse samt uddannelse i Nænsom Nødværge. Derudover afholder vi pædagogiske dage både fælles i huset og i mindre grupper, hvor vi har mulighed for at fordybe os.

Hvis du får en særlig funktion som arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, praktikvejleder, forflytningsvejleder eller medicinansvarlig, tilbyder vi dig også en videreuddannelse, der sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaven.

KRAP-uddannelsen og Nænsom Nødværge er en del af vores grunddannelse på tværs af Handicapcenter Fyn. Den fælles uddannelse er med til at sikre, at vi står på det samme faglige fundament. Læs mere om vores grunduddannelse her.

Arbejdstider

På Låddenhøj har personalet faste arbejdstider fra mandag til fredag kl. 7.30 – 15.30. Vi holder åbent alle hverdage, undtagen på helligdage, hvilket kan give en god balance mellem arbejde og fritid.

Det siger medarbejderne om at arbejde på Låddenhøj

"Vi laver konstant spændende aktiviteter med borgerne."

"Låddenhøj formår, selv med mange borgere tilknyttet, at lave en meget individuel tilgang til hver enkelt borger, dette uanset om det er i samværet, i kommunikationen eller i de enkelte aktiviteter."

"Det giver en konstant spændende arbejdsplads, når alle er på arbejde på samme tid, og vi ser hinanden hver dag, både i forhold til refleksion, udvikling og udførsel af arbejdet."

"Arbejdet på Låddenhøj er afvekslende og livsbekræftende."

"Vi bliver hinandens anden familie, da mange har været her i rigtig mange år."

"Der er mange smil og meget glæde i huset."

APPFWU02V