Job i Skærehaven
Leder du efter et meningsfuldt job, hvor du både bliver fagligt udfordret og personligt værdsat? I Skærehaven får du mere end bare et arbejde - du bliver en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, tryghed og livskvalitet går hånd i hånd.
Uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring, bliver du mødt med åbenhed, respekt og tillid fra dag ét. Her er plads til både ambitioner, nærvær og humor - og til dig, der brænder for at gøre en forskel i livet hos mennesker med særlige behov.
Du bliver en del af noget særligt
Lige fra første arbejdsdag vil du opleve, at du bliver taget godt imod. Mange af vores medarbejdere fortæller, at de hurtigt føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Du bliver mødt med tillid, bliver lyttet til og får plads til at vokse i rollen.
Fællesskab og faglighed i balance
I Skærehaven står du aldrig alene med en udfordring. Vi tror på åben dialog, støtte og trygt teamsamarbejde. Uanset om du er ny eller har erfaring, bliver du klædt godt på til opgaverne og får mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil.
Lærke beskriver det sådan: "Uanset om man er uddannet pædagog eller ej, bruger man sin faglighed og erfaringer til at skabe meningsfulde resultater for borgerne."
Teamsamarbejdet spiller en central rolle i vores hverdag. Skærehaven er organiseret i to teams, og det tværfaglige og interne samarbejde udgør en tydelig rød tråd i den pædagogiske indsats. Gennem faste møder, vagtoverlap, kollegial sparring og en kultur med åbenhed og dialog sikrer vi, at ingen står alene, og at vi hele tiden bliver klogere sammen.
Et arbejde, der giver dig smil på læben
Arbejdet i Skærehaven er meningsfuldt, og du kommer til at arbejde med en helt særlig målgruppe. Som Mike siger: "Hvis du drømmer om en hverdag, hvor du får smil på læben før, under og efter din dag på arbejde - så skal du søge i Skærehaven."
Din faglighed i fokus
Vi tror på, at faglig udvikling er nøglen til en stærk arbejdsplads. Som medarbejder i Skærehaven bliver du blandt andet tilbudt en KRAP-uddannelse og et kursus i Nænsomt Nødværge. Det er en del af vores grunduddannelse på tværs af Handicapcenter Fyn, som er med til at sikre, at vi har et fælles fagligt fundament. Du kan læse mere om vores grunduddannelse her.
Hvis du får en særlig funktion som arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, praktikvejleder, forflytningsvejleder eller medicinansvarlig, tilbyder vi dig også en videreuddannelse, der sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaven.
Her bliver du set, hørt og værdsat
I Skærehaven værdsætter vi hinanden, og det kan mærkes i hverdagen. Ros og anerkendelse er ikke noget, vi holder igen med.
Her er der plads til at være sig selv, og du vil opleve, at dine kollegaer ser dig, hører dig og står klar med støtte, når du har brug for det.