Faciliteter i Nordlys
Nordlys ligger i Nyborg tæt på skov og strand og med udsigt over eng. Og netop naturen spiller en central rolle i Nordlys. Her er naturen nemlig tænkt med ind i arkitekturen, så borgerne kan opleve den fra flere vinkler og få glæde af udsigten.
Vores lokaler er indrettet med stor fleksibilitet. Skydedøre og foldedøre gør det muligt at tilpasse rummene efter behov. På den måde kan lokalerne skifte karakter og rumme alt fra sanseaktiviteter til biograf, musik, kreative aktiviteter og dukketeater.
Huset har flere indgange, så borgerne kan gå direkte til deres aktiviteter uden at de behøver forholde sig til andet eller andre på deres vej til og fra en aktivitet.
Overalt har vi god gulvplads og højt til loftet, og alle relevante rum samt handicapbaderum er udstyret med loftlifte.
I bygningen er der to skærmede enheder til borgere med særligt behov for rolige omgivelser og en gruppe hovedsageligt for borgere med Prader-Willi syndrom.
Uderum med fokus på aktiviteter
Uden for Nordlys har vi også skabt gode rum til aktiviteter. Vi har blandt andet en stor bålhytte med vand og el, som vi bruger til udendørs hygge og bålmad. Her er også en amfiscene, hvor vi kan optræde for hinanden og spille teater eller musik.
På udearealerne har vi blandt andet også en trampolin, hængekøjer, sandkasse og et sansebed, som vi inddrager i vores aktiviteter.
Kontakt Nordlys
Aktivitets- og samværstilbuddet Nordlys
Skaboeshusevej 90B, 5800 Nyborg