Kort om Engbo Kerteminde
I udkanten af Kerteminde tæt på grønne områder og byens smukke badestrande ligger Engbo Kerteminde.
Engbo Kerteminde er et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har særlig ekspertise i at støtte borgere med kraftig overvægt samt borgere med Prader-Willi syndrom.
I Engbo Kerteminde har vi desuden borgere med særlig foranstaltninger (1:1 støtte) og domsanbragte borgere.
Bo-grupper med hvert sit fokus
Botilbuddet er delt op i to bo-grupper Hus A og B og Hus C.
Vi har i alt 20 pladser og er godkendt efter servicelovens §107 og §108 (midlertidige og længerevarende ophold).
Hus A og B er målrettet borgere med Prader-Willi syndrom, Downs syndrom og andre fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her har vi i alt 13 pladser.
Hus C er indrettet til borgere med alle typer fysiske og psykiske funktionsnedsættelser – herunder også immobile borgere med komplekse støttebehov. Der er syv pladser i Hus C.
Kontakt Engbo Kerteminde
Engbo Kerteminde
Strandgårds Alle 3, 5300 Kerteminde
Anette Traun Ditlevsen
Konstitueret afdelingsleder (februar-august 2026)
Engbo Kerteminde Hus A+B
2374 5612 atditlev@rsyd.dk