Skip til primært indhold

Job i Engbo Nyborg

Bliv en del af et stærkt fagligt og menneskeligt fællesskab. I Engbo Nyborg arbejder vi hver dag for at skabe livskvalitet, tryghed og udvikling for mennesker med betydelige funktionsnedsættelser. Det kræver faglighed, nærvær og samarbejde – og netop det finder du her hos os.

Vores medarbejdere beskriver Engbo Nyborg som et sted med smil, hjertevarme og fagligt engagement. Her bliver du en vigtig del af et team, hvor vi hjælper hinanden med at finde gode løsninger i en kompleks hverdag.

En tryg og grundig opstart

Når du starter i Engbo Nyborg, bliver du taget godt imod. Du får et introduktionsforløb, hvor du bliver klædt på med viden om blandt andet vores værdier, kerneopgave, pædagogiske metoder, politikker og kvalitetsstandarder.

Alle nye kolleger får udleveret velkomstmateriale, og der planlægges introduktionsvagter, hvor du bliver fulgt tæt. Du bliver tilknyttet en erfaren kollega som mentor, der støtter dig fagligt og socialt gennem din opstart, og som er med til at sikre, at du hurtigt bliver en naturlig del af fællesskabet.

Faglig udvikling med plads til nysgerrighed

Hos os er kompetenceudvikling ikke bare et tilbud – det er en vigtig del af vores faglige DNA. Vi ved, at høj kvalitet i vores arbejde kræver dygtige og fagligt opdaterede medarbejdere.

Derfor får du mulighed for både intern og ekstern udvikling fx gennem:

  • Temadage og læring i praksis
  • Supervision og faglig sparring
  • Kurser og efteruddannelse

Vi arbejder med forskellige pædagogiske tilgange, bl.a. KRAP, basal stimulation, kommunikationspædagogik og et stærkt fokus på relationsdannelse. Du bliver en del af en kultur, hvor der er plads til refleksion, videndeling og fælles faglig nysgerrighed.

Tværfagligt samarbejde og stærkt kollegaskab

Vi er en blandet personalegruppe med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. Det tværfaglige samarbejde er en styrke – og en forudsætning for at lykkes med vores opgave.

Alle tager ansvar, bidrager med deres faglighed og hjælper hinanden. Du vil opleve et kollegaskab præget af åbenhed, stabilitet og sparring - og en hverdag, hvor vi også kan grine sammen.

Din arbejdstid og dagligdag

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 - og du har vagt hver anden weekend. Arbejdet byder på en hverdag fuld af kontakt, opgaver og nærvær og ikke to dage er ens.

Borgerne har mange forskellige behov, og det betyder, at du bliver udfordret og inspireret i dit fag. Samtidig er der fokus på, at du også selv trives både i opgaverne og i det sociale fællesskab.

Derfor skal du vælge Engbo Nyborg

At arbejde i Engbo Nyborg er mere end bare et job. Det er en mulighed for at gøre en forskel – hver dag. Du kommer til at arbejde med en spændende målgruppe, hvor små fremskridt kan betyde store smil og stor glæde.

Du får blandt andet:

  • Et stærkt fagligt miljø
  • En målgruppe, der både rører og udfordrer
  • Fagligt fællesskab og gode kolleger
  • Tæt samarbejde og høj specialisering
  • En nærværende ledelse, som har fokus på trivsel

Vil du være med?

Vi har brug for kolleger, der vil være med til at skabe livskvalitet og nærvær for vores borgere. Kontakt os gerne for at høre mere om vores afdeling.

APPFWU02V