Kerneværdier i Grejsdalen 16
I Grejsdalen 16 arbejder vi ud fra Region Syddanmarks socialområdes seks kerneværdier. Kerneværdierne er fundamentet for alt, hvad vi gør, og de hjælper os med at skabe et meningsfuldt og trygt miljø for borgerne. Vi tror på, at kerneværdierne er med til at skabe den bedst mulige livskvalitet - hver eneste dag.
De seks kerneværdier, vi arbejder ud fra, er:
- Jeg kan mest muligt selv
- Jeg er tryg
- Jeg har et indholdsrigt liv
- Jeg bestemmer selv
- Jeg har betydningsfulde relationer
- Jeg kan kommunikere
Hver af disse værdier er vigtige, og vi stræber efter at inkorporere dem i vores daglige arbejde. Det er op til hver afdeling at vælge, hvilke af kerneværdierne vi fokuserer på, og hvordan vi arbejder med dem. I Grejsdalen 16 har vi særligt fokus på kerneværdierne ”Jeg har et indholdsrigt liv” og ”Jeg er tryg”.
Tryghed og indhold i livet
Vi sørger for, at kerneværdierne ikke kun er noget, vi taler om, men noget vi lever efter. Kerneværdierne går igen i både aktiviteter og i de indsatsmål, som vi sætter i samarbejde med kommunerne. Nogle af de aktiviteter, vi planlægger med kerneværdierne om tryghed og et indholdsrigt liv er:
- Fællesspisning hver lørdag til frokost
- Søndagsklub søndag eftermiddag
- Deltagelse i torsdagscafé
- Borgerne kan vælge at deltage i fritidsaktiviteter som svømning, musik og kreative workshops
Aktiviteterne er med til at styrke fællesskabet og skabe et indholdsrigt og trygt liv for borgerne.
Individuelt fokus
Ud over de fælles aktiviteter arbejder vi også på et individuelt plan. Vi er opmærksomme på, hvordan hver enkelt borger oplever at blive set, hørt og forstået, og ikke mindst hvad der har betydning for den enkelte borger.
Vil du vide mere om kerneværdierne?
Du kan læse mere om kerneværdierne og baggrunden for, at det netop er de seks værdier, der sætter retningen for vores arbejde på Region Syddanmarks hjemmeside.
Kontakt Grejsdalen 16
Grejsdalen 16
Grejsdalen 16, 5800 Nyborg