Sundhed i Handicapcenter Fyn
I Handicapcenter Fyn arbejder vi målrettet for at fremme sundhed og trivsel for vores borgere/børn.
Vores sundhedsfaglige team består af specialister inden for sygepleje, fysioterapi og ergoterapi og de arbejder tæt sammen for at tilbyde en helhedsorienteret indsats.
For at sikre at borgerne får den nødvendige støtte til at leve et sundt og meningsfuldt liv har det sundhedsfaglige team et tæt samarbejde med borgerne, de pårørende og det pædagogiske personale. Vi anvender blandt andet teknologiske hjælpemidler, sanseprofiler og kommunikationspas til at fremme uafhængighed og lette de daglige aktiviteter.
Flere fagligheder arbejder sammen om sundhed
Det er lederen for sundhed, der har det overordnede ansvar for at koordinere indsatsen og for at definere en fælles praksis. Lederen for sundhed er også ansvarlig for at sikre sammenhæng mellem de sundhedsfaglige retningslinjer og den pædagogisk praksis og for at sikre, at vi overholder kravene fra Styrelsen for patientsikkerhed.
Sygepleje
Vores centersygeplejerske vejleder og støtter sundhedspersonalet i de daglige sundhedsopgaver og sikrer, at borgerne får den nødvendige pleje og behandling.
Fysioterapi
Vores fysioterapeutiske konsulenter arbejder med borgernes funktionsniveau, ergonomi og genoptræning. De tilrettelægger træningsprogrammer og hjælper med at tilpasse personlige hjælpemidler og udarbejde arbejdspladsvurderinger.
Ergoterapi
Vores ergoterapeutiske konsulenter fokuserer på borgernes udvikling og trivsel. De arbejder med kommunikation, måltider, og hjælpemidler, samt tilbyder forløb tilpasset den enkeltes behov.