Målgruppen for Grejsdalen 25
Grejsdalen 25 er et botilbud for fortrinsvis voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Målgruppen omfatter borgere med komplekse og sammensatte støttebehov, herunder personer med multiple funktionsnedsættelser, autisme, dobbeltdiagnoser, psykiatriske problemstillinger, demens, epilepsi, kommunikative vanskeligheder, udadreagerende eller selvskadende adfærd samt sjældent forekommende funktionsnedsættelser.
Borgerne i Grejsdalen 25 har meget forskellige forudsætninger og behov, men fælles for dem alle er et massivt behov for støtte i dagligdagen – både i forhold til personlig pleje, ADL-opgaver og deltagelse i sociale sammenhænge. Mange af borgerne har udfordringer med arousalregulering og har brug for målrettet støtte til at skabe ro, forudsigelighed og balance i hverdagen.
En stor del af borgerne er dækket med 1:1-støtte i alle vågne timer, og stort set alle har behov for skærmning i varierende grad.
Vi kan efter nærmere aftale med den anbringende kommune modtage borgere, der er ”dømt til strafferetslig foranstaltning”. Dette gælder for domstyperne 2 og 3.
Kontakt Grejsdalen 25
Grejsdalen 25
Grejsdalen 25, 5800 Nyborg
Sandie Holmer
Afdelingsleder
Grejsdalen 25, konstitueret i Engbo Nyborg Hus 4
2464 9648 Sandie.Holmer@rsyd.dk