Skip til primært indhold

Målgruppen for Grejsdalen 16

Grejsdalen 16 er et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vores målgruppe omfatter blandt andet borgere med multiple funktionsnedsættelser, dobbeltdiagnoser, demens, epilepsi, kommunikative vanskeligheder samt sjældent forekommende funktionsnedsættelser.

Fælles for borgerne er, at de har meget forskellige og komplekse behov for støtte og vejledning i hverdagen, og der arbejdes derfor med individuelle pædagogiske tilgange, der tager højde for deres kognitive, fysiske og emotionelle forudsætninger.

Borgerne i Grejsdalen 16 er alle delvist mobile. En stor del har diagnoser inden for autismespektret samt andre udviklingsforstyrrelser og syndromer. Derudover har vi flere beboere med psykiatriske diagnoser såsom angst, skizofreni, OCD og bipolar lidelse.

Vi har særlig ekspertise i at arbejde med borgere, der udviser udadreagerende og/eller selvskadende adfærd.

Vi kan efter nærmere aftale med den anbringende kommune modtage borgere, der er ”dømt til strafferetslig foranstaltning”. Dette gælder for domstyperne 2 og 3.

Kontakt Grejsdalen 16

Grejsdalen 16

Grejsdalen 16, 5800 Nyborg


Susanne Olesen

Afdelingsleder

Grejsdalen 16, Hus 2 og Grejsdalen 23


6161 3024

Hans-Jørn Tønder Jessing

Afdelingsleder

Grejsdalen 16, Hus 1


23744282
APPFWU01V