Skip til primært indhold

Job i Handicapcenter Fyn

Handicapcenter Fyn vil være en attraktiv og udviklende arbejdsplads. Vi lægger vægt på en anerkendende omgangsform, delegering af ansvar samt et godt arbejdsmiljø.

Vi har en bred sammensætning af medarbejdere i centret. Vi ansætter blandt andet pædagoger, pædagogiske assistenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, kontoruddannede, håndværkere og økonomaer.  

Vi tager godt imod dig

Vi vil gerne have, at du falder godt til hos os og trives i dit nye job. Alle nyansatte i centret gennemgår et introduktionsforløb, hvor de får kendskab til værdier, kerneopgave, den pædagogiske værktøjskasse, det sundhedsfaglige arbejde, kvalitetsstandarder og meget mere.

Du vil desuden blive grundigt introduceret til arbejdet med den enkelte borger. 

Fokus på din udvikling

Medarbejdernes kompetenceudvikling er prioriteret højt, så centret altid kan levere de specialiserede ydelser, som kommunerne efterspørger. Vi tror på, at faglig udvikling er en af grundstenene i et godt arbejdsmiljø - og lige så vigtig som de andre grundsten, fx godt kollegaskab og gode rammer for arbejdet. Derfor har vi fokus på løbende kompetenceudvikling.

Kompetenceudviklingen foregår dels igennem interne forløb, temadage, supervision og ”læring på job”, og dels på eksterne kurser og efteruddannelser. Du har desuden mulighed for at få en særlig funktion i afdelingen eller centeret, fx som forflytningsvejleder, praktikvejleder eller arbejdsmiljørepræsentant.

Alle medarbejdere kommer på Handicapcenter Fyns grunduddannelse inden for de første to år af ansættelsen. Du kan læse om grunduddannelsen her.

Under de enkelte afdelinger kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde i Handicapcenter Fyn.

APPFWU02V