Skip til primært indhold

Kort om Grejsdalen 13

Grejsdalen 13 er et botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har særligt fokus på borgere med autisme eller anden udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret.

I Grejsdalen 13 har vi plads til otte borgere. Målgruppen profiterer af en autismepædagogisk tilgang og en hverdag kendetegnet ved struktur og forudsigelighed. Nogle af borgerne har ingen eller meget lidt sprog, og vi er særligt dygtige til at møde dem, hvor de er - med nærvær, tålmodighed og tydelig kommunikation.

Grejsdalen 13 ligger i Nyborg tæt på naturen ved Nyborg Vold og centrum med gode indkøbsmuligheder.

En hverdag med mening

Hverdagen i Grejsdalen er tilrettelagt med struktur, genkendelighed og høj faglighed – altid med borgerens behov i centrum.

I Grejsdalen 13 arbejder vi med afsæt i metoder som KRAP og konfliktnedtrappende tilgang, og vi har mange års erfaring med borgere, som trives bedst i en tydeligt struktureret hverdag. Vi har også gode erfaringer med borgere, der kan have udadreagerende eller selvskadende adfærd, og vi tilbyder specialiseret støtte og vejledning tilpasset den enkeltes forudsætninger.

For at skabe forståelse og tryghed i hverdagen bruger vi visuelle støttesystemer som sociale historier, konkreter, Tegn til Tale, billeder og tekst. Vores tilgang er anerkendende og nysgerrig, og vi arbejder målrettet med at finde borgerens eget perspektiv gennem blandt andet kommunikationspas, daglige observationer og samarbejde med pårørende og fagpersoner.

Grejsdalen 13 tilbyder pladser efter servicelovens §108.

Kontakt Grejsdalen 13

Grejsdalen 13

Grejsdalen 13, 5800 Nyborg


Ulrich Martin Hermansen

Afdelingsleder

Grejsdalen 13+21


2027 1526
APPFWU01V