Faglige tilgange i Engbo - Kerteminde

Rehabilitering

I Handicapcenter Fyn har den faglige tilgang altid et rehabiliterende udgangspunkt.

Den rehabiliterende tilgang hænger tæt sammen med vores kerneopgave: Udvikling og selvbestemmelse i dit liv! 

Denne sætning har vi valgt fordi vi ved og tror på, at borgerne får livskvalitet, når de kan selv, når de er aktive, og når de har størst mulig indflydelse på eget liv. 

Med rehabilitering forstår vi tre ting. For det første at borgeren genvinder evner, de har haft tidligere. For det andet; at de udvikler evner og potentialer, de allerede har, og som kan udvikles yderligere. For det tredje; at vi sikrer borgeren fastholder et funktionsniveau længst muligt.

Rehabilitering har således et genoptrænende, udviklende og bevarende (habiliterende) perspektiv.

Dagsstrukturer

Selvbestemmelse i eget liv er et bærende princip i centrets indsats med borgerne. Erfaringen viser, at en forudsigelig hverdag med mulighed for selvbestemmelse skaber den fornødne ro og tryghed omkring borgeren. Det giver livskvalitet og mulighed for, at den enkelte borger kan udvikle sig med udgangspunkt i eget potentiale.

I Handicapcenter Fyn er dagsstruktur et vigtigt element i den pædagogiske værktøjskasse. Derfor udarbejder vi for alle borgere på centret en beskrivelse af hverdagen, der har til formål:

• At sikre, at der er en ensartet tilgang til den enkelte borger.
• At borgeren ud fra beskrivelsen ved, hvad der forventes af ham eller hende.
• At sikre, at vi ikke fratager borgeren færdigheder, som vedkommende mestrer.
• At der bliver skabt forudsigelighed for den enkelte.

Dagsstrukturen bliver udarbejdet på en måde, så det tydeligt bliver beskrevet, hvilken hjælp hver enkelt har brug for i hverdagen.

Den genkendelige tilgang til borgerne, har i Engbo – Kerteminde blandt andet betydet, at kognitivt svagt fungerende borgere har fået en større fornemmelse af, hvad dagen vil bringe. De har fået mulighed for at føle sig trygge i kendte rutiner og vaner.

KRAP

Den pædagogiske værktøjskasse rummer en række faglige metoder, hvoraf den vigtigste er den pædagogiske metode KRAP. Det står for Kognitiv, Ressourcefokuserende, Anerkendende Praksis. Det er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker.

Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker. Det sker ved at inddrage de kognitive teorier og behandlingsformer. Metoden har desuden en konstruktiv forståelse af mennesker i dets miljø.

KRAP er en pædagogisk teori, der bygger på praksis, da det altid er i praksis, det vil vise sig, om en ide, en forståelse eller en metode har værdi.

I Engbo – Kerteminde har KRAP konkret medført, at der er udarbejdet ressourceblomst i forhold til alle borgere. Her kan personalet og pårørende se hvilke ressource der kan bygges videre på.

Basal Stimulation

I forhold til borgere i centeret med de største kognitive og fysiske handicap, arbejder vi efter konceptet Basal Stimulation, der er udviklet af den tyske pædagog Andreas Frölich i 1975. Metoden bygger på den overordnede antagelse, at selv den sværest handicappede person har sin egen måde at opfatte omverdenen. Også selvom det ikke umiddelbart kan ses af f.eks. pædagoger eller pårørende. Basal Stimulation har fokus på menneskelige behov som hvile, at være orienteret, at opleve sikkerhed og tillid, og hvordan disse behov kan understøttes i det konkrete pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde.
Basal Stimulation anvendes hovedsageligt i forhold til borgere, der er sanseforstyrrede og forstyrrede i deres evne til aktivitet og kommunikation. Gennem en systematisk, struktureret og sanseorienteret tilgang til borgeren, opøves borgerens evne til at være til stede og aktivt deltagende i de grundlæggende omsorgsmæssige situationer.

Basalt stimulerende tilbud kan f.eks. bestå i kropsvask, der tydeliggør kroppens former, entydige berøringer, vibrationer, der giver en oplevelse af kropsdybde, bevidstgørelse om placering i rummet eller en kendt duft.

I Engbo – Kerteminde har Basal Stimulation blandt andet betydet at en borger, der tidligere har haft ubehagelig morgenkvalme, nu er sluppet for denne lidelse.

Tværfagligt samarbejde

Samarbejdet på tværs af centret enheder betyder, at vi har adgang til en bred vifte af specialiseret viden og erfaring, som kommer den enkelte borger til gode. Ud over en fast, stabil pædagogisk medarbejdergruppe i de enkelte enheder, har centret også tilknyttet sundhedspersonale og en stab bestående af sygeplejerske, fysioterapeuter og en pædagogisk konsulent.

Staben (sygeplejerske, fysioterapeuter og pædagogisk konsulent) arbejder på tværs af dag- og botilbud, hvor de forskellige fagligheder bliver inddraget i en meningsfuld og helhedsorienteret rehabiliterende indsats hen imod at styrke den enkelte borger til større selvhjulpenhed, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.

Staben samarbejder med pårørende og andre relevante eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. kommunale sagsbehandlende terapeuter, praktiserende læger og speciallæger

Med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle plan er fysioterapeutens overordnede opgave konsulent orienteret.

Den tværfaglige tilgang sikres gennem solid viden både om borgergruppen generelt og via konkret kendskab til individuelle problemstillinger og borgernes fysiske og psykiske udfordringer.

Det kan således være af stor betydning for den enkelte borger, at den sygeplejefaglige eller fysioterapeutiske bestand kan gives af samme personale i botilbud og i aktivitets- og samværstilbuddet.

Faglige tilgange i Engbo - Kerteminde med udgangspunkt i en borgergruppe med Prader Willi Syndrom (PWS).
Handicapcenter Fyn har i sin Kerteminde-afdeling et specialtilbud til personer med Prader Willi Syndrom (PWS). Her tilbydes en struktureret indsats målrettet de specielle behov personer med PWS har.

Prader-Willi Syndrom (PWS) er en medfødt sygdom, hvor symptomerne er forårsaget af en fejlfunktion af hjernens hypothalamus, der blandt andet regulerer hormoner og sult. PWS skyldes en kromosomfejl.

Personer med PWS har:

• Konstant lyst til at spise
• Manglende mæthedsfølelse
• Lavt kaloriebehov i forhold til jævnaldrende 

Personer med PWS bliver livet igennem ved med at opleve virkeligheden meget konkret, ud fra egne aktuelle behov og uden større forståelse for andres følelser og behov.

Det medfører at personer med PWS har glæde af en hverdag, der er planlagt, struktureret og forudsigelig.  Alle aktiviteter skal derfor være forberedte i mindste detalje.

Den konkrete tilgang til livet, betyder, at selv den mindste afvigelse fra hvad der er aftalt, vil medføre øjeblikkelig øgning af angstniveauet og dermed borgerens stress.

Et særligt fokusområde er kosten, hvor aftaler og regler altid bliver overholdt. Det betyder bl.a. at der er faste aftaler om portionsstørrelser, måltidernes sammensætning, om borgeren spiser i egen bolig eller i det fælles alrum, borgeres placering i rummet, hvor meget væske, der drikkes til måltidet, spisetider mm. For at mindske stressniveauet omkring mad, er det personalet, der står for at tilberede og portionere alle måltider. Kosten sammensættes ud fra vejledning fra diætist tilknyttet Rigshospitalet.

Borgere med PWS har mindre knoglemasse og muskelmasse end andre. En konsekvens heraf er en øget risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose) og forskellige ryglidelser, som pukkel (kyfose) eller krumning (skoliose). Det er derfor vigtigt med daglige fysiske aktiviteter, for at øge/bevare muskelstyrke, bevægelighed og udholdenhed.

Da borgere med PWS ofte vil bruge penge på ekstra mad, er der med hver enkelt indgået bindende aftaler om, at personalet administrerer deres penge. Det er endvidere nødvendigt at borgerne ledsages og støttes, når de færdes uden for bostedet i fritiden og til og fra aktiviteter.

Det er en almindelig konstatering, at personer med PWS har en god langtidshukommelse, men en dårlig korttidshukommelse. Derudover har de ofte betydelige vanskeligheder ved såkaldt sekventiel opgaveløsning, dvs. opgaveløsning, hvor rækkefølge og handlingsforløb indgår, og hvor der er tale om logisk ræsonnement efter mønstret ”hvis…så…”. Det er ofte udsigtsløs at forsøge at tale en ophidset eller oprevet person med PWS til rette. Dette bunder blandt andet i en karakteristisk tilbøjelighed til perseveration, hvilket vil sige at personer med PWS ofte har en tendens til ustandselig tilbagevenden til, og gentagelse af bestemte ord, tankeforbindelser og handlemønstre.,  Forskellige konsekvenspædagogiske tiltag, der skal lære personen ”at tænke sig om en anden gang”, har således ringe effekt.

Dette er en af årsagerne til, at vi i Handicapcenter Fyn pædagogisk tager udgangspunkt i en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang. Det betyder konkret at der benyttes en anerkendende tilgang, hvor den ønskede adfærd fremmes.

Den manglende evne til at lære af sine erfaringer betyder endvidere, at det er personalet der har ansvaret for at skabe sociale situationer og aktiviteter, hvor borgerne ved hvad der skal ske, hvor de kan føle sig trygge og dermed er i stand til at deltage aktivt.

Et meget nyttigt element i at finde brugbare pædagogiske løsninger er bruge borgernes veludviklede evne til at se humoristisk på tingene, f.eks. når man kan samles om at se det sjove i en lidt akavet situation.

I tilrettelæggelsen af den konkrete pædagogiske indsats i botilbuddet og i aktivitets- og samværstilbuddet, inddrages speciallægefaglig ekspertise, diætist, fysioterapeuter og intern pædagogisk konsulent. Derved sikres at borgerens udviklingspotentiale optimeres.

Borgerne, med døgntilbud i Fyn, modtager som hovedregel aktivitets- og samværstilbud i vores dagtilbud ”Nordlys” i Nyborg. I ”Nordlys er der en særlig enhed for borgere med PWS. Der er et særdeles tæt samarbejde mellem botilbud og aktivitets- og samværstilbuddet, da afvigelser det ene sted, kan medføre utryghed og stress det andet. I forlængelse heraf, sker der en løbende koordinering og justering af dagsstrukturer, ugeskemaer, årshjul mm.

I specialtilbuddet i Kerteminde tilbydes borgerne egen to-rums bolig med eget toilet og bad. Byggeriet, der er taget i brug i efteråret 2012, er opført som små rækkehuse omkring en fælles gårdhave. Hver bolig har egen terrasse og lille have. Boligerne målrettet borgerne med PWS, er indrettet i tråd med deres ønsker, behov og udfordringer. F.eks. på det sociale område, hvor hver bolig har egen yderdør, for at sikre privatlivet og for at forebygge ”at man støder ind i andre”. Den særlige boligtype har også betydet, at Engbo – Kerteminde har kunnet tilbyde pladser til normaltbegavede borgere med spiseforstyrrelser.

De øvrige boliger i Engbo – Kerteminde har alle indgangsdør mod fællesarealerne, da de borgere, der bor i disse lejligheder, ofte har glæde af de sociale aktiviteter, som foregår der.