Skip til primært indhold

Aktivitets- og samværstilbuddet Nordlys

Nordlys er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104.

Der er 33 fuldtidspladser fordelt på hele og halve dage. Der er cirka 50 forskellige borgere, der benytter tilbuddet i løbet af en uge, højeste antal brugere ad gangen er 36. 

Beliggenhed: Skaboeshusevej 90B i Nyborg i nye lokaler fra 2014.

I Aktivitets- og samværstilbuddet Nordlys ligger hovedparten af aktiviteterne i tidsrummet 09.00 – 15.15.

Aktivitetsområde udenfor

Bygningens arkitektur byder naturen indenfor. Der er taget højde for at borgerne kan opleve naturen fra flere vinkler og have naturoplevelser uanset handicap. Bygningerne har indbygget stor fleksibilitet. Skydedøre og foldedøre gør, at rummene kan skifte karakter alt efter anvendelsen.Bygningen lægger op til en lang række af aktiviteter lige fra sanseoplevelser, massage og fysioterapi, over kreative aktiviteter og musik.

Nordlys er indrettet med to skærmede enheder, hvor borgere der har et særligt behov for rolige omgivelser kan opholde sig. Der ud over er der en gruppe, der hovedsageligt modtager borgere med Prader-Willis syndrom. Huset er indrettet med flere forskellige indgange, så borgerne kan gå direkte til deres aktiviteter.

Overalt i Nordlys er der god gulvplads og højt til loftet. I alle relevante rum og i handicapbaderum er der loftlifte.

Som en del af udearealerne er der bygget en bålhytte med el og vand indlagt. Der er trampolin, hængekøjer, sandkasse og sansebed. Der ud over er der opført en amfiscene hvor der kan opføres så teaterstykker mv. I april 2015 er der tilkøbt en kolonihave, med et lille hus i den nærliggende kolonihaveforening. Her er der mulighed for forskellige ude aktiviteter og man kan trække sig ind i det spartansk indrettede hus, ved dårligt vejr. Kolonihaven er i gåafstand fra Nordlys.

Målgruppe

Tilbuddet er relevant for mennesker med alle typer af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder borgere med:

  • Kommunikationshandicaps
  • Epilepsi
  • Psykiatriske lidelser og syndromer
  • Autismespektrumforstyrrelser
  • Cerebral parese
  • Adfærdsforstyrrelser
  • Prader-Willi syndrom

Pædagogiske metoder:

De pædagogiske metoder tager udgangspunkt i KRAP, der har et særligt fokus på den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang, hvor der tages udgangspunkt i det borgeren kan, og hvor der er et udviklingspotentiale.

Vi arbejder rehabiliterende og aktiviteterne er individuelt tilrettelagt, for at tilgodese den enkeltes ressourcer og behov.

Aktivitet

Aktiviteter kan være:

  • Kreative aktiviteter: sy, klippe, klistre, male.
  • Dukketeater med udarbejdelse af kulisser mv.
  • Sanseaktiviteter: få sat hår, lakeret negle, fodbad, hånd eller fodmassage. Komme ud af kørestolen, på vandseng, kuglemadras, musikseng.
  • Lys med fiberoptik og andre lys oplevelser.
  • Aktiviteter i køkkenet
  • Gåture i området i al slags vejr.
  • Trampolin både ude og inde.
  • Rock Band "De få rå"
  • Bowling
  • Forskellige spil f.eks. fluesmækker og balloner eller kortspil
  • Afholde biograf. Vi har stort lærred, lydanlæg og rummet kan mørklægges.
  • Fredags musik med Poul. (En ekstern musiker)
  • Bustur
  • Tur i kolonihaven
  • Og rigtig meget andet.

Alle aktiviteter tager udgangspunkt i borgerens behov. Alle grupper er nøje sammensat efter borgernes interesser og hvilke andre borgere, de profiterer af at være sammen med.

Bente Peschardt

Afdelingsleder

Aktivitets- og samværstilbuddet Nordlys og konstitueret afdelingsleder i Engbo Hus 3


2476 3209
APPFWU02V